Om horndrup.nu
Vi kan altid blive en bedre udgave af os selv
Horndrup.nu har en grundfilosofi om, at alle mennesker har et talent. Talenterne er måske ikke altid helt udviklet, slet ikke opdaget eller trænger til justering.
Sygeplejerske; kroppen i teori og praksis
Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1995 og har siden da arbejdet som både sygeplejerske og leder indenfor den regionale og kommunale sektor, senest i ældreområdet Slagelse kommune.
For mig er det vigtigt at fremstå respektfuld, omsorgsfuld og professionel. Derfor er videreudvikling af mine personlige og faglige kompetencer et must.
I 2009-2011 tog jeg en Diplomuddannelse i ledelse, og i foråret 2013 blev jeg uddannet som professionel coach hos firmaet Expand.
Det er en ICF (International Coach Federation) certificeret uddannelse, som vægter etik og integritet højt. Kvalitet og faglighed er i top. Jeg skal løbende videreuddanne mig samt leve op til deres etiske retningslinjer og kerneområder.
Stresscoach; krop og sind
I 2015 blev jeg videreuddannet som stresscoach, da jeg via kunder og erhvervsliv oplevede et stigende fokus på og efterspørgsel af stresshåndtering.
Jeg er drevet af at se muligheder. Vi kan alle blive udsat for stress i større eller mindre grad, men vi kan også lærer at håndtere den. Med vejledning, øvelser og samarbejde kan vi komme langt.
Stress er i manges munde blevet en folkesygdom og samtidig et tabu – det må og skal vi gøre noget ved.
Jeg var i chok over at erkende, at der hver dag, iflg. Institut for arbejdsmiljø, er ca. 35.000 danskere, der er sygemeldt med stress hver dag. Det har en kæmpe stor menneskelig og samfundsmæssig omkostning og konsekvens.
Jeg har stor erfaring med personlig –og virksomhedsorienteret håndtering af stress.
Igennem mit fokus på trivsel, balance mellem arbejds- og privatliv, forebyggelse og overskud i hverdagen skabes en langtidsholdbar effekt.
- Positive forandringsprocesser
- Ledelsesudvikling
- Udvikling af teams/grupper
- Stresscoaching
- Sygeplejerske
- Diplom i ledelse
- ICF certificeret coach, ACC
- Stresscoach
- 17 år som leder og konsulent.
Min fritid foregår i bevægelse
Min fritid har på en eller anden måde altid noget med gymnastik at gøre. Enten som udøver, instruktør, bestyrelsesmedlem eller som mor til 2 konkurrencegymnaster.
For mig er det at være frivillig i en idrætsforening en enormt givende og livsbekræftende del af mit liv.
Ét gennemgående tema
Under hele mit privat– og arbejdsliv har der hele tiden været et gennemgående tema:
At hjælpe andre mennesker til at udvikle sig i en positiv og givende retning.