Personlig coaching
Dine behov, dit fokus
Personlig coaching kan hjælpe dig med at finde kernen i dit problem og afklare hvilke mønstre, du ønsker at forandre. Har du brug for redskaber til at nå dine drømme? Ønsker du generel personlig udvikling? Måske har du behov for at takle stressede situationer, eller blot behov for en bekræftelse af, at du er på rette vej. Til dig som leder, ønsker du måske at ændre dine medarbejderes høje sygefravær, eller blot at tilbyde dem coaching som et personalegode.
Jeg hjælper dig både i private og arbejdsrelaterede forhold.
Tid til fordybelse
Coaching er meget målorienteret, idet det bliver lettere at ændre dårlige vaner, når du har konkrete mål at arbejde hen imod. Personlig coaching er en god mulighed for at fordybe dig og give dig selv tid og lov til, at mærke dig selv. Bare dét, kan øge dit selvværd og mindske udbrændthed.
Et succesfuld coachingforløb bygger på ærlighed og gensidig tillid og respekt. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg. Vælger du personlig coaching hos mig, vil jeg være din støtte og sparringspartner under hele forløbet. Husk, at jeg som din personlige coach har tavshedspligt.
Sådan forløber personlig coaching
Jeg tilpasser forløbet dine behov, ved at tage udgangspunkt i dine forventninger, ønsker og mål for coachingsamtalen.
- Vi starter med en kort samtale evt. over telefonen, hvor vi afklarer, hvad coaching kan gøre for dig.
- Herunder, om der er aftaler og forventninger fra din nærmeste leder, hvis det er herigennem, du er blevet anbefalet eller tildelt coachingsessioner.
- Herefter mødes vi til første session, hvor vi aftaler det videre forløb.
- Du vælger et sted, der for dig føles trygt.
Kontakt mig og lad mig vide, hvad jeg kan hjælpe dig med.